Natur og historie

Søballe ligger i det kuperede østjyske landskab ved Veng mellem Skanderborg og Galten.

Søballes specielle bynavn betyder”Bolet ved søen”, den nu udtørrede Søballe Sø eller Gammelgaard Sø. Byer med endelsen ”balle” var ganske små byer af yngre oprindelse.

Der findes en del historisk materiale om byen og omegnen. I 2007 er Egnsarkivet gået i gang med at samle materiale til at udgive en bog om Vestegnens historie. Et par eksempler på historisk materiale er om landskabet omkring byen og sagnet om indblanding i kongemordet på Erik Glipping.

Skærbækken

Vest for Søballe mod Veng løber en vandfyldt bæk, Skærbækken, som også har givet navn til de skovområder der findes på begge sider af vandløbet. Her er øverst bøg, eg og nåletræer, og nederst el og ask. Skovområdet strækker sig langs med Skærbækken og videre langs Stabelbæk. Da Hårby Mejeri eksisterede, var disse to bække meget forurenet, men i dag er der Bækørreder langt op i Skærbæk som et bevis på en god vandkvalitet.

Går man modstrøms Knudå fra Veng, kommer man til et tidligere søområde Pittersøen – og videre herfra til et andet søområde Søballe Sø. Begge områder er afvandet i 1930’erne.

Vest for Søballe ligger søskoven, den har tidligere været sumpskov, men efter afvanding af søområderne har den ændret karakter imod løv og nåleskov. I forbindelse med Søskoven ligger et område, hvor der tidligere blev gravet tørv, i dag er det opstået som en meget smuk Birkeskov.

Både i de tidligere søområder og i engene omkring er der et rigt varieret fugleliv.

Pitterbroen, Stejlebjerg og kongemord

Et lille stykke fra Skærbækken mod Søballe står i vejsiden et skilt ”Pitterbroen”. Ned ad Pitterbro-vejen til venstre for broen, som knapt bemærkes, ligger en aflang bakketop, på gamle kort kaldt Stejlebjerg, et navn med flere betydninger.

En forklaring på navnet Stejlebjerg kan være et sted, hvor fiskere på stejler tørrede deres garn. En sådan betydning er sandsynlig, da man ved, at kronen i 1600-tallet udlejede fiskeretten i Søballe Sø og Pittersøen til en fiskehandler i Skanderborg. Der har åbenbart været godt med fisk i søerne, og fiskeren har haft god brug for en stejleplads til sine garn.

Historien forbinder også et ”stejlebjerg” med et sted, hvor man henrettede forbrydere, som her på den mest bestialske måde blev halshugget og fik hovedet og parteret krop anbragt på stejler – stage eller pæle.

Gamle kilder hævder, at kammersvend Rane Jonsen her fik sin velfortjente straf efter forræderi mod Erik Glipping ved kongemordet i Finderup Lade 22. november 1286. Han skulle have ejet en borg på en holm, Sandgravvold, i den nærliggende Gammelgård (Søballe) Sø. Borgen blev erobret, Rane Jonsen fanget og henrettet, og hans og hans fogeds kroppe skal være ”lagt på stejle og hjul på en sandet banke”. Den myrdede konges dronning skulle have været tilskuer til henrettelsen på en nærliggende banke, der nu kaldes ”Dronningehøj”. Jonsens gods blev inddraget under kronen, og det er sandsynligvis dette gods, der er tale om i et stadfæstelsbrev af 1307, hvor kong Erik Menved tilskøder sit godt i Søballe til en Esger Muttell. I dette dokument nævnes Søballes navn for første gang. At der har ligget en borg her er bevist ved udgravninger og endnu enkelte spor på stedet.

Efter sagnet skal der have været en løngang fra Venge kirke og kloster ud til Sandgravvold, men om den stammer fra munkenes tid i Venge eller oprørske herrer på Sandgravvold, melder historien ikke noget om.

Søgaarden

Søgaarden lå oprindelig ved bredden af Gammelgaard sø, og nævnes allerede i 1489 i historiske dokumenter. Efter en brand i midten af 1800-tallet blev den genopført inde i selve byen.

Frydendal

Frydendal ligger i byens østlige udkant. Det er, som man kan se af bindingsværket, en gammel gård. Den var oprindelig en såkaldt ”ryttergård”, dvs. en gård, hvor bonden var fritaget for skat og landgilde mod at stille en rytter til kongens rytterhær. Christian V oprettede nemlig i 1670 fem stående rytterregimenter med henblik på at erobre Skåne, Halland og Blekinge tilbage fra svenskerne.

Marielyst

Midt i byen ligger i Marielyst. Gården lå helt nede ved Stjærvejen, og blev genopført længere mod syd efter en brand i 1862.

Rosenlund

Lige vest for Søballe ligger Rosenlund. Gården er en tidligere forpagtergård til Sophiendal, der blev købt fra i 1916.

Skole

Fra år 1896 havde Søballe sin egen skole på Stjærvej 17. Den blev grundlagt på privat initiativ og foregangsmanden var Niels Søgaard på Søgården. Her kunne man gå i skole indtil 12-års alderen, hvorefter man fortsatte på Venge skole på Gl. Skolevej i Veng. De store elever gik til Venge ad Kirkestien, skolestien over Skærbæk og op til Vengelund. Søballes skole blev nedlagt i 1954 i forbindelse med åbningen af Venge Fællesskole. Skolen var lidt af et samlingssted i byen, og lærerinden stod for byens kulturelle liv. Der blev bl.a. i nogle år opført dilettant i skolen. Provst Bundgaad var den sidste lærer på skolen. I dag har vi Veng Skole & Børnehus som er et stærkt tilbud til børn mellem 0 og 13 år. Her er børn fra områdets 7 landsbyers børn samlet. Her er vuggestue, Børnehave, Skole, SFO og Klub.

Købmand

Købmand har byen naturligvis også haft. Den første havde til huse på Stjærvej 21 med bl.a. brødudsalg. Senere var der høker-butik på Vengevej 8, det hvide hus ved den nu nedlagte branddam. Tidligere var det hus delt i to, og har været beboet af forskellige, bl.a. ”Buk-Anton”, der havde 3 geder og 1 buk græssende i vejgrøften, ligeledes har der været smed i den ene ende. Smeden blev nedlagt i 1910 og høker-butikken omkring 1915.

Den sidste købmand lå på hjørnet af Søballevej og Stjærvej. Huset var bygget som aftægtshus til Venge Hedegaard, men da høker-butikken ved dammen lukkede, blev der butik her. Butikken blev åbnet af Søren ”Købmand” fra Jeksen, og blev senere drevet af 4-5 forskellige. En årrække blev butikken drevet af Elna Sørensen, som blev kaldt ”Tante” af alle. Der fandtes telefon i butikken, som blev brugt at alle i byen. Denne forretning blev lukket i 1976 af den sidste købmand Karin Rasmussen, og siden har Søballe været uden egen butik.

Savskæreriet og Axeltorv

Det gamle savskæreri lå på Stjærvej 21 og består stadig af 2 sammenbyggede huse. Der har været købmand i huset, og senere blev der overtaget af savskærer Anders Axelsen, der lavede træting, som han kørte rundt og solgte. Her kunne man altid i hans fritid finde Anders Axelsen travlt beskæftiget med sin hobby: at bearbejde træ. Som ansat på Hårby Savværk og senere på et savværk i Brabrand havde han den fornødne baggrund for at starte for sig selv med en rundsav, som han monterede. Efterhånden var det en kendt sag, at skulle man have savet noget af sit eget skovtræ op, så var Axelsen manden, der var god for både en snak, og som udførte et godt stykke arbejde. Men han kunne også selv forarbejde træet til taburetter og andre småting, som han efterfølgende solgte.
Pladsen ud for savskæreren kaldes i folkemunde ”Axeltorv”, og her mødtes byens ungdom ofte om aftenen.

Anders Axelsen
Anders Axelsen, 1984

Håndværkere og landbrug

Andre erhverv har Søballe også haft. Således boede der en sadelmager i huset på hjørnet af Vengevej og Storringvej. Lige overfor boede smeden.

Ny udstykning

1968 var et afgørende år, for det var på det tidspunkt, at Søgaarden udstykkede 23 grunde i det område, der nu hedder Græsballe. Før den tid bestod selve byen af 3 gårde og 10 huse, med flere gårde og huse på markerne rundt om byen. Vejen Græsballe blev i første omgang kaldt ”Ringvejen”, men senere fandt man ud af, at området oprindeligt havde heddet ”Græsballe”, og det blev så vejens navn.

Kilder: Sognet juni-aug. 2006, Sognet nr. 24, nr. 55, nr. 85, Historisk Samfund 1937, Venge Sogn og Venge Kirke 1959, Hørning Kommunes bibliotek