Velkommen i Søballe Velkommen i Søballe En lille landsby i Skanderborg kommune med perfekt afstand til motorvejene og byerne omkring os, et smaddergodt fællesskab, fantastiske naboer og hyggelige arrangementer året rundt.

Overvejer du at flytte til Søballe?

Søballe har i de sidste mange år tiltrukket flere unge par fra Aarhus, som ønsker at flytte ud af storbyen, men stadig være i nærheden. Typiske tilflyttere er unge par, klar til at stifte familie med villa, volvo og mulighed for vovse. I Søballe kan drømmehuset både være et renoveringsprojekt eller et indflytningsklar hus. Alle har dejlige haver, gode og hjælpsomme naboer og mulighed for at deltage i hyggelige arrangementer året rundt, arrangeret af borgerforeningen og frivillige.

Indenfor byskiltet har vi et fantastisk sammenhold og mange vink til naboerne og lige udenfor byskiltet har vi kort til Veng Skole & Børnehus, Stjær brugs, sportsforeningen De 7 Dale Idrætsforening og alt hvad vi ellers kunne ønske os.

Har du nogle spørgsmål er du meget velkommen til at tage fat i en af os fra borgerforeningen ☺

Søballe, en del af De 7 dale

Søballe er en del af De 7 dale, som er et landsbyfællesskab sammen med Hårby, Veng, Nr. Vissing, Jeksen, Mesing og Forlev. Ud over at vi alle har vores skole til fælles, så er der mange gode initiativer i gang i området som styrker sammenholdet og giver gode tilbud til alle borgere i området.

De 7 dale har blandt andet arbejdet for cykelstier omkring skolen, trampestier imellem vores landsbyer, et erhvervsnetværk for områdets erhvervsdrivende, en masse arrangementer og meget mere.

Læs mere om De 7 dale her, og se hvorfor du selvfølgelig skal bosætte dig i De 7 dale

De 7 dale logo

Veng skole og børnehus

Søballe ligger i Veng skole og børnehus’ skoledistrikt og skolebussen kører hver dag fra Søballe til Veng skole. Sammen med de andre landsbyer i De 7 dale er skolen, børnehuset og Borgernes hus, hvor vores sportsforening De 7 Dale IF holder til, midtpunktet i De 7 Dale og den vej vi kigger i Søballe.

I vuggestuen og børnehaven har børnene gode store udearealer til at boltre sig på, og skoven ved siden af udforskes og bruges flittigt. Børnene er ude hver dag og der klatres og tumles på livet løs på legeplads og i den omliggende natur.

Veng Skole er en lille og nærværende skole, hvor det er trygt at være barn. Der er skolestart fire gange om året og aldersblandede klasser i indskoling og på mellemtrin, hvor børnene arbejder på tværs. Efter skole er der aktiviteter og hygge i SFO og klub.

Efter skoletid er det SFO’n og Klub’n børnene tager over i. Her er plads til kreativitet og begejstring, leg og spil i gymnastiksalen eller en tur på inlinere i skolegården.

Læs mere om vores fantastiske skole og børnehus her, og se hvorfor vi er så glade for stedet